I september tager Andrew Garfield på en rejse tilbage til middelalderen for at spille hovedrollen i et kommende actiondrama der foregår i slutningen af det 14. århundrede. Filmen fortæller historien om bondeoprøret i middelalderens England.
Filmen, der har titlen The Uprising, udforsker de historiske begivenheder der fandt sted under den tyranniske kong Richard II's regeringstid. Kong Richard II fortsatte med at kræve mere og mere af sine undersåtter, indtil de fik nok, gjorde oprør og belejrede London.
Focus Features står bag med Paul Greengrass som intruktør, mens Garfield spiller hovedrollen og får følgeskab af Jamie Bell, Cosmo Jarvis, Tom Hollander, Katherine Waterston, Thomasin McKenzie og flere.
Den officielle handlingsbeskrivelse af The Uprising lyder: "Andrew Garfield spiller hovedrollen som den legendariske leder af et voldsomt oprør mod kong Richard II's tyranni. Mens krigen hærger England, danner han en hær af folket for at møde kongens magt i en kamp for retfærdighed og overlevelse."
Filmen får premiere i biograferne d. 11. september, og du kan se den actionfyldte trailer lige her:
Andrew Garfield gør oprør mod Kong Richard II i det barske middelalderdrama The Uprising
Originalquelle: www.gamereactor.dk →